Det didaktiske perspektiv

Det didaktiske perspektiv, som Grenzgenial arbejder ud fra, indebærer to fokusområder: Dels tænker vi ”ud af boksen” i retning af et mere funktionelt sprogsyn, hvor det er anvendelsen af sproget, der står i centrum. Dels skal eleverne gennem anvendelse af et mere entreprenant dannelsesperspektiv inviteres ”ind i boksen”, hvor undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i elevernes interesser og ressourcer (2) og samtidig åbne verden op gennem de temaer der belyses og arbejdes med. Grundlaget for den didaktiske tænkning i Grenzgenial kan derfor beskrives overordnet i to perspektiver.

 

1. Det entreprenante dannelsesperspektiv

”Dannelsesforståelsen dækker over, at der findes noget, som rækker udover fag og faglighed og som angår den principielt uafsluttede proces i at blive et livsdueligt og myndigt menneske i en kulturel sammenhæng.(3)

Entreprenante læreprocesser kan bruges som en didaktisk tilgang og et redskab til, at lade undervisningen tage udgangspunkt i elevernes egne ideer, talenter, ressourcer og kreative tænkning, samt et engagement i deres (umiddelbare) omverden.

I tyskundervisningen skal vi bruge denne tilgang, til fordel for en ikke bare motiverende, men engagerende undervisning. Her tages eleverne med ”ind i boksen”, for at lære gennem og med de færdigheder og kompetencer de tilegner sig i tyskundervisningen. Eleverne bliver medskabende i den undervisning de sidder i og oplever værdien af at gå fra refleksioner til handling – en undervisning som er meningsgivende og vedkommende.

 

2. Det funktionelle sprogsyn

Bevægelsen fra et formelt til et funktionelt sprogsyn er mere og mere fremherskende i de danske klasseværelser. Her ses sproget ikke som et system af regler, men som en ressource. Sproget er til for at skabe mening og består af "et netværk af relationer".4 Det betyder ikke, at undervisningen ikke også arbejder med sprogets struktur, når det er meningsgivende eller meningsfremmende. Sproget skal dog primært anvendes til at udtrykke og forholde sig til egne og andres meninger og holdninger, samt begå sig socialt og relationelt i en konkret kommunikativ situation.

 

(2) Den didaktiske tilgang til tyskundervisning her følger bevægelsen mod et dynamisk kultursyn og funktionelt sprogsyn i Annette Søndergaard Gregersen (red) (2.udg.): Sprogfag i forandring – pædagogik og praksis, Samfundslitteratur 2015, s. 15 og kombinerer dette med et entreprenant dannelsesperspektiv. Se eksempelvis Anne Kirketerp og Karin Svennevig Hyldig: Innovation i folkeskolen – foretagsomhed som kompetence, Dansk Psykologisk Forlag 2016.

(3) Nordisk ministerråd, ”Fra drøm til virkelighed”, s.5 http://www.ffe-ye.dk/media/783491/fra-droem-til- virkelighed.pdf